Instruktør kl 09.00-09.50

Jesper ''JAS'' – opfinder og ansvarlig for ØrBike er selv på podiet i 2015-eventen 

Jesper 'JAS' – opfinder og ansvarlig for ØrBike er selv på podiet under 2015-eventen

Vores egen instruktør, som samtidig er idémand, primus motor og krumtap i hele ØrBike eventen og han kommer selv på podiet i år som første instruktør efter den officielle velkomst fra kl. 09.00.

Jesper "jas" har være instruktør siden 2012. Han er uddannet hos Bobby Croshaw i Randers. (Som var på podiet ved ØrBike 2014 og kommer det igen i 2016. Bobby er konferencier ved 2015-eventen).

Det er i al fald ikke nogen overdrivelse at skrive at alt hvad Jesper "går ind i" er med hud og hår! Han er meget, meget passioneret omkring indoor bike. Han igangsatte ØrBike i 2014, hvor kimen blev lagt til det der nu er en af de største bike-events i Danmark.

Jesper lover os en flyvende start!. Han byder ØrBike 2015-deltagerne på video-time, der bringer os ud af jordens atmosfære, tilbage igen, og så er der ellers "fest" i alle 50 minutter inkl. en tur på cykelbanen med parløb, på bjerge og på landevejen. Der vil blive både 80'er-musik, vaskeægte rock og nogle overraskende musikvalg undervejs.

Jesper startede - samtidig med sin instruktørkarriere - facebooksiden "Erfaringsudveksling for indoor bike instruktører" som i dag har mere end 2.000 følgere. Han underviser i musik-mix-programmet "Mixmeister" qua hans fortid som Disc jockey.

Du kan godt forvente nogle overraskelser undervejs med Jesper på podiet. Det bliver ikke kedeligt! Fra : "T - 120 sec" kl. 08.58... (Du vil finde ud af hvad det betyder)...kan du ikke se dig tilbage.
Så er Jespers 50 minutter igang.

Hjertelig velkommen til ØrBike 2015!

Jesper Jas - instruktør i Midtfyns Fritidscenter

Jesper Jas - instruktør i Midtfyns Fritidscenter og Ørbæk Midtpunkt Motion samt Fitness World i Nyborg. Han får uden tvivl en kanon stor opbakning fra sine daglige deltagere til ØrBike 2015.

 

>>> ANMELDELSE AF JESPER JAS<<<


Jesper Jas i Trim Tistrup januar 2015
Jesper Jas i Trim Tistrup, januar 2015. Hans 2. event. ØrBike 2015 nummer 3, men vi spår: Det bliver Ikke den sidste!. 

- - -
Glæd jer til Ørbike indoor bike event!! Havde fornøjelsen af Jas (Jesper Ammitsbøl Sørensen) i 11. time til 12 timers event i TRIM Tistrup i januar. Det var et super fedt setup så med Jas i den 1. time kan det kun gå amok :-) SE VIDEO FRA EVENTEN HER!

Allan Frahm Lindblad
TRIM Tistrup, Vestjylland

- - -

Trim Tistrup: Vi har i TRIM kun haft glæde af Jesper Ammitsbøl Sørensen men det bør også være grund nok til at deltage i Ørbike 7.11.15. Mere velforberedt og underholdende instruktør skal man lede længe efter. Vi ses Jesper og vi glæder os.

- - -

Jesper “JAS” Sørensen er en fantastisk spinningsinstruktør. Man kan altid være sikker på, at hans timer er velforberedte med god variation, og musikken passer rigtig godt til programmet. Det er derfor altid en fornøjelse at køre spinning ved JAS.

VH Peter Kildegaard

- - -

Jesper - JAS kører super gode og afvekslende timer. Timerne kan indeholde alt fra bjergkørsel, parkørsel, pulskonkurrencer til "pres citronen" og sprint med LEADOUT - dog altid afsluttende med en FINALE. JAS har en utrolig positiv udstråling og væremåde, som virkelig motiverer en. Han formår at tilpasse god musik til træningen, så man kan følge med på "beatet". JAS er en af de mest karismatiske instruktører jeg har kørt med - går ikke af vejen for udklædning i timerne . Man får VIRKELIG kørt sig HELT ud i Jespers timer. "Hænger du lidt" forsøger han altid at få dig med videre på en god og positiv måde .

THUMPS UP !
Seks ud af seks stjerner

Christina Hemberg Kørschen
(Aktiv i Midtfyns Fritidscenter)

- - -

Der er altid fart over feltet når JAS kører. Altid med godt humør og pudsige indfald undervejs, samtidig med fantastisk varieret musik, der er mixet og passer til programmet. Glæd dig til denne time...

Torben Rosager Dinesen
(Deltager på holdene i Midtfyns Fritidscenter)

- - -

Jas på fuld udblæsning.
Jesper "jas" ses ofte gå "all inn" på sine timer. Her fra en time i Midtfyns Fritidscenter. 

- - -
Jesper JAS - manden der får vores puls op, hjælper os med at forbrænde en masse kalorier og forbedre vores kondition. Han er den personer jeg kender der leverer det fedeste musik som er tilpasset træningen og som virkelig følger beatet. Han må være musik nørd. Han står for nogle meget afvekslende timer, har en utrolig positiv udstråling og væremåde - som virkelig motiverer og inspirerer. Han er træningsmæssigt et eminent forbillede. Han ved en masse om træningen og den fysiologiske skala. Jespers øvelser passer til den intensitet han ønsker deltagerne skal køre med. Jesper står for en formidabel holdtræning og alligevel individuelt og udstiller absolut ingen. Han er karismatisk . Jesper leverer nogle supergode intervaller og har pondus og gennemslagskraft. Både ben og mund arbejder og han er fremragende til at få det til at gøre ondt og godt - hvis man selv vil det. Og en ting der ALTID er sikkert - han sveder sammen med os og så er han også utrolig god social. Med Jesper som instruktør kører vi os tit i hegnet.

Dorte Rosenfeldt
(Aktiv på holdene i Midtfyns Fritidscenter)

- - -

Jesper er en meget dygtig instruktør. Man har altid lyst til at komme til hans timer, fordi man ved, at han altid - som i altid - er meget velforberedt. Han går meget op i, at lave nye programmer, men dog med faste elementer i.
Jesper får en til at yde maksimalt, fordi han konstant motiverer alle med tilråb og opmuntring. Man bliver presset, på den gode måde.
Jesper’s musikforståelse er enorm og man mærker tydeligt, at for ham er musikken en meget væsentlig del. Der bliver relateret en del til landevejskørsel, skiltespurt, lead-out og bjergkørsel i det franske, gerne ledsaget af fransk musik og af og til fransk udklædning fra instruktørens side. Musikken er altid 100% afstemt til øvelserne og det hele går op i en højere enhed, så man aldrig keder sig.
Altid en kæmpe fornøjelse at deltage ved Jesper og man er brugt bagefter :-)

Venlig hilsen

Rikke Christiansen
Ringe, Midtfyn.


- - -

Som instruktør er Jesper "jas" det tydelig bærende element i træningen. Han er fænomenal til at sammensætte musik, program og instruere deltagerne i de vigtige teknikker. Han inspirerer og motiverer os på en måde, så man giver sig 100 % Han er god til at gøre gruppen til et hold under sin træning.

Søren Quist
Deltager/Ørbæk Midtpunkt Motion

- - -

Jesper er en super god spinningsinstruktør. Han er altid velforberedt til timerne. Han kommer med masser af energi og er altid i godt humør. Han er meget opmærksom på om deltagerne er ok. Jesper er god til at lave sammenhæng i musik og progammer. Jesper kan finde på at lave forskellige happenings. Eks har han formået at køre spinning i en time iført julemandsdragt. Det er tydeligt at Jesper brænder for sin sport og det smitter af på os som deltagere.

Knus fra Hanne Fladegaard.

- - -

No road is long when dreams are big and sky is the limit…
Derfor er det lykkes at samle så mange frivillige kræfter og sponsorer til Ørbike at vi andre kan deltage i et af Danmarks største Indoorbike arrangement til dato. Jesper ”JAS” Sørensen er en af vores lokale ildsjæle og idémager bag Ørbike event. Han er en af vores talentfulde og dedikerede instruktører som underviser i Ørbæk Midtpunkt . Møder du ham i hallen på vej til en bike-time, er det altid med et smil på læben, et glimt i øjet – og muligvis med en moustache og en beret når der køres 60 minutter koncentrat af ”Le Tour de France”. Det skal også være sjovt at spinne og der skal svedes med manér. Men man skal ikke tage fejl !
Jesper er målrettet og ambitiøs, lige så meget på egne vegne som på andres. Og det medvirker til at hans timer aldrig er tilfældige – hvert sekund på cykel er nøje planlagt. Musikken er ikke bare baggrundsunderholdning – Den er et minutiøst og taktisk værktøj som bruges til at motivere. Og alle og enhver kan motiveres i hans optik uanset alder, kropskontur, kondital eller niveau. Jesper træder pedalerne i bund, men træder gerne ned fra sin cykel for at heppe, når man rammer muren og pulsen skal holdes i det rød felt. Han er nemlig begejstret og et af hans mange talenter er netop evnen til at formidle den begejstring og kommunikere glæden ved cykling.
Til sidst, Jesper går ikke på kompromis med lydkvaliteten og hans passion for musik vil kunne mærkes i hallen - helt ned i pedalerne :O)
Du kan glæde dig til en eksplosion af energi, en cocktail af decibel og lys i et pulserende Ørbæk Midtpunkt, når Jesper går ”on air ” den 7. november - det bliver supersonisk !

Venlig hilsen
Anne Tribondeau

- - -

Jesper Jas - ØrBike 2015 kl. 09.00 -09.50
Jesper "jas" byder velkommen til ØrBike 2015 med et vildt take off.

Jesper jas - ØrBike 2015
Fra nytårsevent Trim Tistrup - der uddeles håndkys til udvalgte piger. 

Jesper Jas - ØrBikes opfinder åbner selv

Fra nytårsevent Trim Tistrup - Michael J outfit.

Jesper Jas på Alpe D'Huez. Det skal vi også 7. november.

Jesper Jas på virkelighedens Alpe d'Huez. Det skal vi også den 7. november ml. 9 og 9.50!.

Jesper jas - opfordrer til max gas!

Pulsen skal denne vej! OP OP OP. 

Kom nu - Pres mere i pedalerne. Jesper jas for fuld udblæsning

Kom nu! Giv den så gas. We are allmost there.

Feedback prøvekørsel af ØrBike timen i Midtfyns Fritidscenter.

Feedback fra Facebook på prøvekørsel af Jesper jas' ØrBike time (Midtfyns Fritidscenter).


Trim Tistrup event 2015 feedback*
Jesper "jas" var næstsidste mand på podiet ved Trim Tistrup eventen, januar 2015. Her er feedback fra Facebook. Han er genvalg til at afslutte i Tistrup til januar 2016.