Instruktør kl 10.00-10.50

Glen Ambo Egeberg, FDK Svendborg  - Sydfyn og Langelands mand

ØrBike 2015's 3. instruktør på podiet er instruktør Glen Ambo Egeberg. Han er 44 år gammel, og hans tilgang til indoor cycling er med over 20 års erfaring fra cykling på landevejen, heraf et par år som licensrytter.

Glen kørte lidt træt i landevejen og blev så i stedet grebet af indoor cycling. Efter et par år som instruktør på Langeland tog han uddannelsen i 2010. Det er nu blevet til 7 års erfaring som instruktør, og han faste hold på både Langeland og i FDK Svendborg. Glens stærke side er uden tvivl musikken. Han nørder med sine mix til de sidder lige i skabet.

Glens programmer er gennemarbejdet og intet er overladt til tilfældighederne. Dem som møder op til hans timer og forventer et program opdelt i hele minutter bliver skuffet - det kan godt være at et sådant program gemmer sig inde bagved, men det er energien i musikken som bestemmer hvornår skiftende er. Og det er nok netop det, som der har givet ham så godt et omdømme.

Glen spiller ikke kun de numre som er populære i nuet. Han spiller den musik han bedst selv kan lide og det smitter af på deltagerne. Hvad kan deltagerne af ØrBike 2015 så forvente på Glens time?

Vi har spurgt ham til hans ØrBike 2015-time: "Forvent bare masser af energi hele vejen igennem med musik fra 80’erne og op til i dag. Der kan komme videoklip fra cykelløb, klip fra livekoncerter og andre lækkerier. Jeg vil lave en time hvor vi ikke kigger i sidespejlene, det er bare fuld fart fremad".

Vi glæder os til at opleve Glen Ambo Egeberg ved ØrBike 2015.

 Glen A. Egeberg - Instruktør ØrBike 2015

 

Instruktør ØrBike 2015 - Glen A. Egeberg