Ankomst til ØrBike

NEDERST: SE OVERSIGTSKORT

ØRBÆK MIDTPUNKT HAL 1: GÅ DIREKTE TIL DEN!
ØRBÆK MIDTPUNKT HAL 2: BIKE HALLEN

Hermed en række praktiske forhold som er gode at kende på forhånd - inden I ankommer til ØrBike. Eventen afholdes i 2 idrætshaller i Ørbæk Midtpunkt som er sammenbygget med 4kløverskolen.
Vi har både dele af skolen og alle hallerne og disses tilstødende lokaler til rådighed for ØrBike. Det er et stort arrangement - vi får besøg af ca. 1.300 deltagere plus nysgerrige publikummer.

Parkering
Du kan parkere på hallernes parkeringsplads, på skolens parkeringsplads, samt i siderne på Langemosevej og Langemosevænget. Vi beder om at I tager hensyn til andre trafikanter, når bilen parkeres. Du skal påregne højest 4-8 minutter til fods, fra hvor du kan parkere, til du når Ørbæk Midtpunkts hovedindgang. 

Hvad gør du når du kommer til Ørbæk Midtpunkt. 
Når du går ind af hovedindgangen er det vigtigt for logistikken at I ikke stopper op der, for så får vi hurtigt en trafikprop. Fortsæt DIREKTE ind i hal 1 - hvor du finder informationsstanden, udstillinger og boder samt bespisningsområdet og bordene hvor man kan spise og slappe af.
Eller direkte ind i bike-hallen som er hal 2, da du ikke behøver at tjekke ind før du skal have dit madarmbånd mv. udleveret. Kun på forlangende bedes du have din personlige billet klar. 

Hal 1:  
Her finder du: Informationsstanden, hvor vi har samlet følgende funktioner:
- Indtjek.
- Scanning og konvertering af madbilletter til madarmbånd.
- Gardarobe (Gratis) opbevaring.
- Du får udleveret din energibeholdning.
Herudover finder du i hal 1: Udstillinger/stande og boder m.v.
Ta-selv-bords-området, hvortil du kun kommer ind med gyldig billet/armbånd og borde og stole til spisningen. 

Hal 2:
Bike hallen salplan - Se salplanen. på de opstillede rollups i hal 1 og ved indgangen til Bikehallen - hal 2. 
Find din rækkes nummer, og herefter cyklen. Alle cykler er nummereret. 

Bespisning - HUSK DINE PRINTEDE (MAD)BILLET!
Hvis du skal spise morgenmad som en del af dit madkøb, skal du gå direkte til informtionsstanden når du ankommer for at få scannet din madbillet (Derved sikrer vi at den kun anvendes én gang). Når den er scannet får du denne vekslet til et "madarmbånd", som du kender fra festivaller. Et stofarmbånd til din arm i en farve der matcher hvilke tidsrum du kan få mad. Du viser blot dette armbånd når du går ind i ta-selv-bords-området.

SPISNING
Hvornår kan du spise? Hvad er menuen? Kan man efterbestille mad og energi?
Se måltiderne og tiderne ved at trykke HER: 

BAD, OMKLÆDNING OG TOILETTER
Der er mulighed for bad og omklædning i Ørbæk Midtpunkt. Der er 7 omklædningsrum. De 2 nærmest bikehallen er i dagens anledning ændret så de begge er forbeholdt damer. Omklædningsrummene bag hal 1 er 3 omklædningsrum til herrer og 1 til damer. 

SPØRG VORES HJÆLPERE - VI ER DER FOR DET SAMME
Vores hjælpere kendes tydeligt på deres t-shits hvor der står "hjælper". Vi er til for dig. Alle hjælpere har det klare mål at alle deltagerne skal have den bedst mulige service.


RENGØRING AF CYKLERNE I PAUSERNE 

Der er 10 minutters pause for hver time. Her skal du være grundigt med cyklens rengøring, hvis du stopper med at cykle på den.Rengør din cykel så du efterlader den i en tilstand som du selv gerne ville overtage den i. Vi har indkøbt spraydunke med rengøringssprit og mange papirruller, så der er minimal ventetid på disse ting.

HOLD TOILETTER OG BADERUM RENE OG PÆNE
Vi opfordrer dig til at gøre rent efter dig, efterlad toiletter og omklædningsrum som du gerne selv vil modtage disse! De skal være et rart sted at være - også for de næste. Tænk på dine medcyklister som kommer sidst på dagen.  

EVT. VENTETID
Vi håber at du tager evt. ventetid med et smil.  Vi gør alt hvad vi kan og har alt disponibelt personale (frivillige) igang fra morgenstunden. Medbring dit bedste humør :-) og tal gerne med sidemanden i køen selv om det ikke er én du kender. Der er pres på især om morgenen.

GÅ EVT. DIREKTE I BIKE-HALLEN VED ANKOMST
Vent evt. til lidt senere med besøget i informationen hvis køen er lang. Denne har åbent hele dagen og energi er jo ikke strængt nødvendigt under den første time.

CYKELSKO
Det er ikke nogen god oplevelse at køre timerne i kondisko. Så er det sagt! Vi har beslag til kondisko, men det er absolut ikke anbefalelsesværdigt. Anskaf dig nogle cykelsko inden ØrBike og forsyn dem med Look classic klamper (De røde almindelige til "spinningsko"). Vi supportere disse samtShimano SPD små metal klamper. 

LEJE AF CYKELSKO
Du kan leje sko på eventet i et par af standene, inkl. informationsstanden.


Ørbæk Midtpunkt oversigtskort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og følg med i hvad der sker...

Email adresse:

Navn:

Efternavn:

Eventens partnere

chudlejning.jpg
danrice.png
foldekniven.png
jass-business.png
jmb.png
onewood-furniture.png
orskov-foods.png
pm.png
resolux.png
roskilde-kloakrenovering.png
sandberg.jpg
sandberg.png
titech.png
trioplast.png
trisportfyn.jpg

Bike afdeling – faste partnere

bodybike.png
danske-bank.png
fitness-engros.png
odense-renovation.png
team-rynkeby.png
viviholm.png