For børn med kritisk sygdom
En fantastisk dag på cyklen med hjertet det rette sted
Minimum 70% af overskuddet doneres
Via Team Rynkeby donerer ØrBike minimum 70% af overskuddet fra 2025 og frem til børn med kritisk sygdom. Når du deltager i ØrBike, er du derfor med til at skabe en uforglemmelig dag på cyklen – og samtidig gøre en forskel for børn og familier, der kæmper med alvorlig sygdom.
ØrBike har gennem mange år haft et tæt samarbejde med organisationer der samler penge ind til børn med kritisk sygdom, hvor frivillige har bidraget med stor arbejdskraft til afviklingen af eventet. Som tak for denne indsats har ØrBike hvert år doneret et beløb til disse foreninger eller velgørende fonde i deres navn.
Fra og med 2024 er Foreningen ØrBike ene arrangør af ØrBike og vil hvert år indgå partnerskab med velgørende foreninger, klubber og fonde om at stille frivillig arbejdskraft til rådighed og til gengæld går der en donation til en af dem valgt sag.
Fra og med 2024 har vi valgt at fordele vores donationer ligeligt mellem Børnelungefonden og Børnecancerfonden, så vi kan støtte endnu flere børn med kritisk sygdom og deres familier.

Overblik over økonomiske resultater
Nedenfor kan du se, hvordan ØrBike gennem årene har doneret, og med en ny omkostningsstruktur fra 2025 og frem håber vi at have fremtidssikret eventet, således at bidraget bliver stigende.
| Regnskabsår | Årets resultat efter donation mv. | Arbejdsløn foreninger | Donation | Modtager / Formål |
|---|---|---|---|---|
| 2025 | 19.016,52 kr. | 30.000,00 kr. | 25.000,00 kr. | Børnecancerfonden & Børnelungefonden via Team Rynkeby |
| 2024 | 0,00 kr. | 40.000,00 kr. | 30.000,00 kr. | Børnecancerfonden & Børnelungefonden (10-års jubilæum) |
| 2023 | 0,00 kr. | 45.000,00 kr. | 15.000,00 kr. | Team Rynkeby (Børnecancerfonden) |
| 2022 | 0,00 kr. | 0,00 kr. | 500,00 kr. | Velgørende donation |
| 2021 | 0,00 kr. | 0,00 kr. | 12.340,00 kr. | Velgørende donation |
| 2020 | 0,00 kr. | 0,00 kr. | 10.000,00 kr. | Velgørende donation |
Vær med til at gøre en forskel
Hver eneste billet du køber er med til at skabe uforglemmelige smil og støtte børn med kritisk sygdom.
