Om Foreningen ØrBike
Sammen skaber vi smil, ét tråd ad gangen
Grundlagt i 2014 – drevet af frivillige kræfter
ØrBike blev grundlagt i 2014 i samarbejde med Ørbæk Midtpunkt, hvor det første event blev afholdt.
Tanken var at skabe noget helt særligt – et event, hvor motion, fællesskab og mening smelter sammen, og hvor deltagerne cykler for livet og for hinanden.
Siden da har ØrBike hvert år – den anden lørdag i november – forvandlet Ørbæk Midtpunkt til et mekka af musik, energi og fællesskab.
Med over 230 cykler og mere end 1.000 deltagere er ØrBike i dag et af Danmarks største indoor bike events, og hvert år samles både nye og erfarne ryttere for at opleve den helt særlige ØrBike-stemning.
På scenen står nogle af Danmarks dygtigste og mest inspirerende instruktører, og gennem 10 timer fyldt med puls, musik og motivation bliver der skabt en unik oplevelse, hvor smilene vokser, efterhånden som benene arbejder.
En selvstændig forening med hjerteformål
Fra begyndelsen har ØrBike haft et klart hjerteformål – at give tilbage.
Gennem årene har eventet støttet lokale foreninger og velgørende formål, blandt andet gennem aflønning af frivillige og donationer til børn med kritisk sygdom.
I 2024 blev der etableret en ny forening til fordel for at drive ØrBike videre efter ‘JAS’ og Ørbæk Midtpunkt. Foreningen ØrBike står som en selvstændig forening, drevet af frivillige kræfter med base i Ørbæk.
Eventet afholdes fortsat i Ørbæk Midtpunkt, hvor traditionen og fællesskabet lever videre – nu med endnu stærkere rødder og et klart formål.
En stor del af ØrBikes overskud går hvert år til et velgørende formål. Foreningen ØrBike donerer et så stort beløb som muligt og gerne minimum 70% af overskuddet, til fordel for den i året valgte sag. Når du deltager i ØrBike, er du derfor med til at skabe en uforglemmelig dag på cyklen – og samtidig gøre en forskel for nogle udsatte fx pga. sygdom eller andet.
Bestyrelsen aka Team ØrBike
Mød bestyrelsen bag Foreningen ØrBike, der med hjerte og engagement står i spidsen for eventet.
Steffen Juncker
Team Rynkeby Fonden
Jonas Reinholdt Albjerg
Udpeget Formand af Team Rynkeby Fonden
Helle Holst Hansen
Udpeget Næstformand af Team Rynkeby Fonden
Ann-Louise Greinert
Udpeget Team Rynkeby repræsentant af Team Rynkeby Fonden
Revision & Frivillige Kræfter
Revision foretages af Team Rynkeby Fondens økonomi afdeling.
Intet ØrBike uden fantastiske frivillige i år fra Team Rynkeby Ringe og Team Rynkeby Cycling Club.
Vedtægter for Foreningen ØrBike
Her kan du læse de officielle vedtægter for Foreningen ØrBike. Vedtægterne fastsætter foreningens non-profit formål, ledelse og velgørende forankring.
Foreningsfakta
- Forening: Foreningen ØrBike
- CVR: 45950433
- Eventarrangører: Helle Holst Hansen og Jonas Reinholdt Albjerg
- Adresse: Degnemosen 12, Tåsinge, 5700 Svendborg
- Email: info@orbike.dk
- Telefon: +45 30 93 62 72
Eventsted
- Lokation: Ørbæk Midtpunkt
- Adresse: Langemosevej 5, 5853 Ørbæk
- Kapacitet: 230+ cykler, 1.000+ deltagere
- Tidspunkt: Anden lørdag i november
- Revision: Team Rynkeby Fondens økonomi afdeling
